Eduard Stucken
--> | dødsted = | dødsmåde = | dødsårsag = | dræbt af = | bopæl = | gravsted = | statsborgerskab = | sprog = | religion = | politik = | far = | mor = | søskende = | ægtefælle = | partner = | børn = | uddannelsessted = | kendt_for = | beskæftigelse = | beskrevet = | webside = | signatur = | signaturstørrelse = | andet = | noter = | hæder = }}thumb|Eduard Stucken (1929)
Eduard Stucken (født 18. marts 1865 i Moskva, død 9. marts 1936 i Berlin) var en tysk forfatter.
Stucken var først købmand i Bremen, men opgav sin virksomhed for at blive forfatter. Han overtog 1890-1891 i Sendschirli ekspeditionen til det nordlige Syrien og studerede derpå assyriologi og ægyptologi i Berlin. Hans første bog, ''Astralmyten'' (1896) efterfulgtes af en række højst forskelligartede digtninge, der viser Stucken som en formfuld og idérig nyromantiker, som især i dramatisk form behandler de middelalderlige sagnkredse.
Han skrev dramaerne ''Yrsa'', ''Gawân'', ''Lanvâl'', ''Myrrha'', ''Die Gesellschaft des Abbé Chateauneuf'', ''Lanzelot'', ''Astrid'', ''Merlins Geburt'', ''Die Hochzeit Adrian Brouwers'' og ''Tristam und Ysolt''. Fremdeles udgav Stucken ''Balladen'', ''Romanzen und Elegien'', digtsamlingen ''Das Buch der Träume'', den store romancyklus ''Die weissen Götter'' (3 bind, 1918-19), dramaerne ''Das verlorene Ich'' (1922), ''Vortigern'' (1923), ''Zauberer Meolin'' (1924) og ''Kaspar Hauser'' (1926) samt romanen ''Larión''. Fra Wikipedia
-
1Klassifikationsnummer: 977birnBog
-
2Klassifikationsnummer: 976birnBog
-
3
-
4
-
5
-
6af Stucken, Eduard
Udgivet i Neue deutsche Erzähler : Stefan Zweig, Franz Werfel, Jakob Wassermann, Carl Zuckmayer, Frank Thieß und andereAufsatz in Zeitschrift